Indretning af gang – få inspiration til hvordan du indretter gangen

Står du og mangler inspiration til, hvordan du kan indrette din gang? Måske du har en meget smal gang eller en gang med skrå vægge eller skæve hjørner, som af den ene eller anden årsag er svær at indrette? Her vil vi give dig nogle gode tips samt inspiration, til når du skal stå for indretningen af gangen derhjemme.

Tøjstativ til ophæng i gang

Inspiration til gangen

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at gangen ofte er et af de første rum – hvis ikke det allerførste rum – som du og dine gæster møder, når I træder ind ad døren til dit hjem. Derfor er det også vigtigt, at gangen er hyggeligt indrettet, at der er plads til f.eks. at kunne komme af med overtøj og sko, og at din gang generelt føles indbydende. Men hvordan skal du så lige indrette din gang? Vi kommer med lidt inspiration her:

  1. Drop de store skabe og gå med væg- eller lofthængte løsninger, hvis du har en smal gang

Har du en meget smal gang, er det vigtigt, at der bliver skabt så meget plads som muligt. Drop derfor at indrette din smalle gang med store tøjskabe, og brug i stedet for flotte væg- eller lofthængte tøjstativer til tøj, tasker og accessories.Tøjstativ til ophæng i gang med hæng og hylde

     2. Indret gangen med lys og planter

Hvis du bor i lejlighed, har du måske en gang som er ret mørk. I så fald kan det gøre virkelig meget for hyggen, hvis du indretter gangen med stearinlys, f.eks. stående på en hylde, eller lamper som hænger ned fra et stativ i loftet. Har du i forvejen valgt væghængte stativer til at hænge dit tøj på, kan du med fordel vælge en hylde som også har plads til ophæng – på den måde passer den naturligt ind i resten af indretningen af din gang. Hylden kan du så f.eks. pynte med en fin plante eller en vase med friske blomster.

Tag f.eks. et kig på Frame Marlow eller RackBuddy Cullen.

Tøjstativ med hylde i mørke vandrør og træhylde

       3. Giv plads til skoene

Når du skal stå for indretning af en smal gang – eller en bred gang for den sags skyld – så er det en rigtig god ide at få fjernet sko og støvler fra gulvet. Ofte tager de nemlig en masse gulvplads. Find i stedet en flot skoreol eller et mindre reolsystem, som du kan placere hele familiens sko på, og skab plads både til skoene og til jer, der skal gå ude i gangen.

Skoreol med hæng til jakker i mørke vandrør og træhylder

      4. Udnyt hver centimeter, når du indretter din gang

Måske har du en gang med skråvægge? Eller en gang hvor du egentlig godt kunne bruge et af hjørnerne til opbevaring? Hos RackBuddy er alt muligt, og vi hjælper med at skabe løsninger, som udnytter hver centimeter, så du får den plads, du har behov for. Indret f.eks. din gang med et hjørnetøjstativ i det ene hjørne, eller lav en hel væg med et walk-in system, som kan rumme både tøj, sko, tasker, hatte og accessories. 

Tøjstativ med hæng og hylder i mørke vandrør og træ

Indretning af gangen kalder nogle gange på en custom-løsning

Hvis du skal stå for indretningen af gangen derhjemme og er helt på bar bund, eller hvis du faktisk har en genial ide til, hvordan du kunne indrette din smalle gang, men bare ikke lige har fundet den rette løsning, så kontakt os! Du kan booke et gratis designmøde eller læse mere om, hvordan du selv kan designe dine egne løsninger